Ny afdeling på bogtrykmuseet

Foto: Kurt Nielsen

Foto: Kurt Nielsen

Grafisk Værksted Viborg – et nyt tiltag

Grafisk Værksted Viborg blev etableret i efteråret 2020 af Vingaards Officin – Bogtrykmuseet Viborg i samarbejde med medlemmer fra Kunstforum Viborg, en sammenslutning af professionelle kunstnere i Viborg.

Værkstedet giver med sin indretning og udstyr medlemmer af såvel Kunstforum Viborg som Vingaards Officin mulighed for at arbejde med en række forskellige grafiske trykmetoder

Værkstedet har sin egen hjemmeside:  

https://www.gv-viborg.dk

hvor der findes oplysninger om værkstedet og dets baggrund, om aktuelle og kommende tilbud og aktiviteter. Endvidere er der kontaktoplysninger (e-mail og telefon) m.m.

For bogtrykmuseet er Grafisk Værksted vigtig set i relation til fremtiden, hvor (også yngre) billedkunstnere nu kan få indsigt i og tilknytning til typografi og bogtryk, for at det fremadrettet kan sikres, at museets faciliteter bevares til gavn for interesserede brugere.

Værkstedet vil med dets aktiviteter kunne medvirke til at transformere den mere end femhundrede år gamle 
bogtrykkunst  til  bogtryk & kunst.

Udstillinger af grafisk kunst

I bogtrykmuseets mødelokale har det i en årrække været fast praksis med skiftende grafikudstillinger. Det nye værksted giver mulighed for flere og større udstillinger af grafisk kunst i fremtiden. Der er offentlig adgang til udstillingerne.

I november 2020 var der fernisering på en omfattende udstilling med titlen »Fantastisk Grafik« med henved halvtreds grafiske blade ophængt i såvel det nye værksted som i mødelokalet.

Denne udstilling indgår under fællestitlen »Grafisk kunst i Viborg 2020« i en række af udstillinger i Viborg efterår/vinter 2020–21 og vil kunne ses til og med juni 2021. Læs mere

Der er gratis adgang til udstillingerne alle dage (dog ikke torsdag) fra 10.00–14.30.

I 2021 følger endnu en udstilling »Ekspressionistiske træsnit og koldnålsraderinger« med værker af Søren Hjorth Nielsen.

Flere billeder herunder

Foto: Kurt Nielsen
Foto: Kurt Nielsen
Foto: Kurt Nielsen
Foto: Kurt Nielsen
Foto: Annette Gjerlif
Foto: Annette Gjerlif
Foto: Annette Gjerlif
Foto: Annette Gjerlif
Foto: Annette Gjerlif
Foto: Annette Gjerlif